At lave mad sammen med sine børn handler ikke bare om at få mad på bordet – det er en investering i både fællesskab og læring. Det er med til at de får et naturligt forhold til råvarer, smag og sæsoner – noget der i mine øjne er lige så vigtigt som at lære at læse og skrive.
Til daglig skaber madfar Christian Schødts madglæde i børnehaven, når han tager børnene med i køkkenet – hans kogebog Bare én Bid – Grønnere Børnemad til glæde for alle børnefamilier.
Det kan være en uoverskuelig affære at have børnene med i køkkenet midt i ulvetimen. Men uanset, om der kun bliver skrællet en kvart gulerod, eller om det ender med æggeskaller i pandekagedejen, er det en god investering.
For gode madvaner og madglæde handler ikke kun om, om vi kan lide maden, men også om alt det, der omringer måltidet, og den store forskel kommer ofte, når vi inviterer børnene med i processen.
Madfar
Det ved Christian, som både er småbørnsfar og madfar i en børnehave, hvor han hver dag har børnene med i køkkenet. Hans tilgang er pædagogisk, praktisk og kærlig: Madglæde skal ikke presses frem, den skal vokse – én bid ad gangen.
Kogebogen samler børnefavoritter, alle testet og kvalitetsgodkendt af en hel børnehave: Fra figenrulle med appelsin og cashewnødder til sunny gnocchi med salvie og beluga-pie med blomkålsmos. Retterne er grønne, enkle og skabt til, at børnene kan være med.
Bogen er et kærligt opgør med madstress og en invitation til at skabe fællesskab i køkkenet. For når børn er med til at lave maden, får de også lyst til at spise den.
Bog og totebag bundle
Få min signerede kogebog og en Bare én Bid-totebag for kun 400 kr – til dig selv eller de små køkkenhænder.
Bare ét nyhedsbrev
Presse, kontakt & samarbejde
Grønnere børnemad
Tiden er inde til, at vi får grønnere vaner ind i madlavningen, end jeg fx selv er vokset op med, og hvorfor ikke starte fra begyndelsen? Min vigtigste mission er at inspirere til madglæde hos de små, og det er samtidig en gylden mulighed for også at skabe gode madvaner for både deres kroppe og for vores klode.









